 Printervenlig version
Stilarter
Hvordan arbejdede man?
Efter at man havde afsluttet skrivningen af teksten, blev bogen illumineret, hvis den skulle det. I så fald efterlod skriveren passende tomme pladser, så man kunne skrive overskrifter, billedinitialer og kapitlernes begyndelsesbogstaver.
Det var så enten skriveren selv eller en særlig illuminator, der skrev overskrifterne og tegnede og malede bogstaver på de tomme pladser. Overskrifterne ved kapitlerne blev næsten altid skrevet med rødt, uafhængigt af, om håndskriftet var illumineret iøvrigt. Overskrifterne blev ikke skrevet først på linjen, som vi gør det i dag, men enten inde i teksten eller i tilsidst, og man kunne sagtens bruge slutningen på to til tre linjer.
|
|
|
  |
|
| Ikke-afsluttet arbejde i Flatøbogen (GKS 1005 fol), i et senere tillæg fra det 15. århundrede. Den tomme plads for en ornamenteret initial samt overskrift viser, hvorledes der blev arbejdet: Først skrevet, derefter illumineret. |
Her har illuminatoren afsluttet arbejdet på de oprindelige sider i Flatøbogen (GKS 1005 fol) fra slutningen af det 14. århundrede, udsmykket siden med initial og skrevet en rød overskrift. |
 |
|
| Valþjófsstaður-døren, der opbevares på Islands nationalmuseum (Þjóðminjasafn Íslands, nr. 11009). Billedet vises med museets venlige tilladelse. |
Stilarter i illuminationerne
I Norden, ikke mindst i Norge, var udskæring i træ en folkekunst siden hedenskabens tid. Man sammenblandede keltiske fletninger og urnesstilen på kunstfærdig vis. Da den romanske blomsterguirlandestil, der havde vinranken som forbillede, kom til Norden omkring midten af det 12. århundrede, dannedes en særlig variant, der forenede disse kunsttraditioner og blev populært i mange århundreder fremefter på Island, både i træskærerkunst og på sølvsmykker. Fra den gotiske stil optog islændingene sidenhen blomsterbilleder, egeblade og roser, selvom man samtidig holdt fast i den romanske guirlande.
 |
|
|
Billedinitial i romansk stil i lovhåndskriftet AM 132 4to fra begyndelsen af det 15. århundrede.
|
Romansk stil
Ved bogproduktionens begyndelse på Island må den romanske tradition have blomstret ved illumineringen af initialerne. I det mindste blev den så almindelig, at den lige siden var den rådende stil, i islandske illuminationer, fra middelalderen og godt frem efter reformationen. Den romanske stils grundform er en cirkelrund billedflade, inden for hvilken man havde en bestemt opbygning, hvor billedets vigtigste elementer generelt var centreret omkring midten. Hver del af billedet stod stille og var tildelt plads på billedet med stor kunstfærdighed. Man har peget på, at en mulig årsag til, at islandske kunstnere var så øvede i ringformen og stilstanden i den romanske stil, kan have været vikingetidens kunsttradition, der bl.a. var kendetegnet ved udskæringer og ringformede skjolde med påmalede billeder, som blev brugt til at udsmykke hjemmene. Ved udskæringsarbejde var det sværere at få bevægelse og folder i tøjet frem, et træk, der senere vandt frm med den gotiske stil.
 |
|
|
| Billedinitial i gotisk stil i et rigt udsmykket lovhåndskrift, Svalbarðsbók (AM 343 fol). |
Gotisk stil
Den gotiske stil havde sin oprindelse inden for arkitekturen, da man begyndte at bruge spidse buer i stedet for de runde buer, som kendetegnede den romanske stil. I udsmykningskunsten, billederhuggeri, udskæringskunsten, malerkunsten og illumineringen ser man gotisk påvirkning deri, at tegninger blev mere nuancerede og mindre stilistiske. Man gør mere ud af bevægelser i billederne, fx er der mere naturlige folder i folks tøj, kroppene ikke så stive og man har kælet mere for detaljen, så billederne, også af dyr og planter, blev mere realistiske. Fra den gotiske stil optog islændingene sidenhen blomsterbillederne, egebladene og roserne samtidig med, at de holdt fast i de romanske ornamenter.
|
il du vide mere?
ærdomssmuler