| HEM |
 
Hjem > Håndskriftet > Marginalbilleder
 
Håndværket »
  Håndskriftlæsning »
  Skrivere »
  Illuminationer »
  Marginalbilleder »
  Heynesbók »
Bevaring og værdi »
Printervenlig version

Marginalbilleder

Smelltu á myndina til þess að sjá hana í fullri stærð
Stækkaðu myndina Stækkaðu myndina enn meira
En biskop med stav og en rød mitra. Et fabeldyr med tungen rakt ud skæver til ham i AM 132 4to fra begyndelsen af det 15. århundrede

Billedkunst og kruseduller i håndskrifter
Ornamenterede initialer eller billedinitialer er ikke de eneste eksempler på billedkunst i håndskrifterne; der findes også alle mulige slags tegninger, dekorationer og kruseduller i håndskrifternes marginer. Noget af det er en del af den oprindelige udsmykning af håndskriftet, mens andet stammer fra senere tid. Man kan observere et tydeligt skel i islandsk bogfremstilling lige efter 1400, hvad angår håndværksmæssig kunnen, skrift, billedkunst og indhold. I det 14. århundrede undergår sproget også mange ændringer, der trædder frem i håndskrifterne, så at sproget efter 1400 er en del anderledes end det ældre skriftsprog.

Illuminationerne i håndskrifter fra det 15. århundrede og senere, synes ikke at være så fremragende som i ældre tid. Billederne har et andet præg end tidligere, emnet for fremstillingen og stilen ændrer sig fra, hvordan det var i bogfremstillingens guldalder i det 14. århundrede. Bøgernes marginer bliver i tiltagende grad udsmykket, fx med tegninger af scener fra dagliglivet, og det ser ud som om, at illuminatorerne søger forbilleder i 1300tallets kunst. Efterhånden kan man konstatere en indflydelse fra udenlandske, trykte bøger på illuminationerne i islandske håndskrifter.

Illuminationer i det 15. århundrede

Stækkaðu myndina Stækkaðu myndina enn meira

Spørgsmål og svar i margin i GKS 3269 b 4to

Ændrede forhold ved fremstillingen af bøger omkring og efter 1400 øvede indflydelse på illuminationer og dekorationer i håndskrifter såvel som på andre dele af bogfremstillingen, fx skindets kvalitet og skriften. Fra omkring 1450 og frem til reformationen på Island i 1550 er der bevaret mange håndskrifter. Den ene af de to hovedtegnere i Teiknibók-håndskriftet, hvis værk er at finde på 22 af håndskriftets sider, menes netop at have lavet sine tegninger i årene 1450–1475. De viser, at dekorationskunsten har opnået et vist niveau i udviklingen på dette tidspunkt. Fra samme tid er der også bevaret 13 håndskrifter eller fragmenter af håndskrifter, som to brødre, begge ved navn Jón Þorláksson, skrev og illuminerede.

Eksempler på, at hele koncepter er taget ud af trykte bøger og brugt til illuminationer i skindbøger, som det var så almindeligt i det 16. århundrede, kan man finde i håndskrifter, som en far og hans to sønner skrev og illuminerede i midten af 1500tallet.

Smelltu á myndina til þess að sjá hana í fullri stærð
Stækkaðu myndina Stækkaðu myndina enn meira

To tales ved i marginen i Heynesbók (AM 147 4to)

Billedrige lovhåndskrifter
Lovhåndskrifterne Reykjabók (AM 345 fol) fra sidste del af det 16. århundrede og Heynesbók (AM 147 4to) fra slutningen af det 15. århundrede er begge eksempler på bøger, der er blevet rigt illustrerede af fagfolk, i marginerne samt i initialer og billedinitialer. Billederne i marginerne er enten i farve eller sorte pennetegninger. Nogle af dem sættes i forbindelse med bogens indhold, mens andre er det fuldstændig uvedkommende. Illuminationerne til lovtekster illustrerer fx domsforhandlingerne, viser dómsmálum, sýna forbrydelse og straf, opskæringen af hvaler, eller folk på vej til bryllup, i bryllupsafsnittene. Fabeldyr med en uhyrlig fremtræden og sælsomme kropsholdninger, der ikke har meget med håndskrifternes indhold at gøre, er også populært.

Smelltu á myndina til þess að sjá hana í fullri stærð
Stækkaðu myndina Stækkaðu myndina enn meira
Stækkaðu myndina Stækkaðu myndina enn meira
Rejse til søs i marginen i Reykjabók (AM 345 fol) Bryllupsridt i marginen i Reykjabók (AM 345 fol)

Smelltu á myndina til þess að sjá hana í fullri stærð Smelltu á myndina til þess að sjá hana í fullri stærð Smelltu á myndina til þess að sjá hana í fullri stærð
Stækkaðu myndina Stækkaðu myndina enn meira
Stækkaðu myndina  Stækkaðu myndina enn meira
Stækkaðu myndina Stækkaðu myndina enn meira
En smilende kavaler i Heynesbók (AM 147 fol) Tegninger og krablerier i Belgsdalsbók (AM 347 fol) Marginal-folk fra Belgdalsbók (AM 347 fol)

 


om stilblanding i håndskriftsilluminationer
om marginalbilleder