1000 – 1100

• 1000 – Kristendommen vedtoges ved lov på Altinget, sandsynligvis 999 – katolsk tro
• Man begynder at fremstille bøger på Island
• Ingen bevarede håndskrifter
• 1097 – Tiendeloven vedtages; den har sandsynligvis været nedskrevet, skønt den ikke er bevaret

  
  

1100-1200

• Oddverjerne og Haukedælerne, to mægtige slægter på Island, tager tidligt skrivekunsten i deres tjeneste
• 1030-1050 – Hróðólfur, en engelsk mand, holder sandsynligvis skole på Bær i Borgarfjord på Vestisland
• 1050-60 – Bjarnharður den saxiske holder skole på Stóra-Giljá i Húnavatnssyssel i NordVestisland
• 1056-1133 – Sæmundur fróði (den vise) på Oddi på Sydisland; han tog uddannelse i Paris og skrev kongeannaler på latin, der ikke er bevaret
• Jón Loftsson, Sæmundurs barnebarn, var en stor høvding, der kunne føre sin slægt tilbage til den norske kongeslægt. Denne slægtsforbindelse er en mulig årsag til, at der blev nedskrevet kongesagaer på Island
• 1056-1080 – Ísleifur Gissurarson, den første bisp på Island, missionsbiskop. Han lagde Skálholt-jorden på Sydisland under bispesædet
• 1082-1118 – Gissur Ísleifsson, søn af Islands første bisp, blev Islands anden bisp, viet til bispesædet i Skálholt
• Gissur og Ísleifur – som begge tog uddannelse i udlandet – grundlagde skolen i Skálholt
• Teitur Ísleifsson grundlægger en skole i Haukadalur i Biskupstungur på det sydlige Island
• 1106 Bispesædet på Hólar i Hjaltadalur på Nordisland bliver grundlagt
• 1117-1118 – Man begynder at nedskrive love på Breiðabólstaður i Vestur-Hóp på det nordvestlige Island
• 1122-33 – Ari fróði (den vise) Þorgilsson skriver Íslendingabók (Islændingebogen) på norrønt
• 1133 Þingeyrarklostret i NordVestisland bliver grundlagt – Karl Jónsson, abbed (1140-1213) nedskriver kongesagaer
• ca. 1150 (eller noget før) – Den første grammatiker skriver Den første grammatiske afhandling for at give islændingene et alfabet. Ifølge denne fandtes da på islandsk: forklaringer af den hellige tekst, love, slægtsrækker og historiske skrifter
• 1150 – de ældste, bevarede håndskriftfragmenter:
  • kirkeligt stof oversat fra latin: homilier og legender (fx Placitusdrápa)
  • kronologi
  • Veraldarsaga- og ikke-bevarede Alexanders saga-håndskrift(er)
  • ca. 25 håndskrifter og fragmenter er bevarede frem til omkr. 1200, skrevet af godt 30 skrivere
• Jón Ögmundarson, bisp (1152-1221), grundlægger en skole på Hólar-bispesædet
• 1155 – Klostret ved Munkaþverá i Eyjafjorden på Nordisland grundlægges
• 1168 – Klostret ved Þykkvabær på Sydisland grundlægges
• 1172/84 – Der grundlægges et kloster på Flatey i Breidafjorden på det vestlige Island, som siden flyttes til Helgafell på Snæfellsnes
• 1186 – Nonneklostret ved Kirkjubær på Sydisland grundlægges

1200-1300

• Indtil ca. 1250 – Sturlungetiden; mægtige mænd og slægters sammenstød
• 1226 – Klostret på Viðey, en ø udenfor Reykjavik, grundlægges
• 1241 – Snorri Sturluson dræbes i Reykholt i Borgarfjord på Vestisland
• Den senere del af det 13. århundrede – Sturlunga saga skrives; Sturla Þórðarson, historieskriver
• Ca. 1250 – De to hovedhåndskrifter indeholdende Grágás, fristatstidens love, menes skrevet
• 1262-1264 – Islændingene underkaster sig den norske konge, fristatstidens afslutning
• Stjórn oversættes (en oversættelse af bøger fra Det gamle Testamente med indflettede kommentarer); bevaret i håndskrifter fra det 14. århundrede
• Omkring og efter 1267 – Þórarinn kaggi holder skole på Vellir i Svarfaðardalur på Nordisland, en dygtig mand, hvad angår litteratur og fremstillingen af bøger
• Ca. 1270 – Codex Regius af eddadigtene, GKS 2365 4to, menes skrevet
• 1281 – Jónsbók vedtages som lovsamling for Island; de ældste, bevarede håndskrifter er fra slutningen af det 13. århundrede
• 1295 Nonneklostret på Reynisstaður i Skagafjorden på Nordisland grundlægges
• 1296 Klostret på Möðruvellir i Hörgárdalur på Nordisland grunlægges
• Ca. 1300 – Hauksbók skrives, som har navn efter dets ejermand, lovmanden Haukur Erlendsson
• I alt er der bevaret ca. 69 håndskrifter og fragmenter fra 1200-tallet, repræsenterende godt 100 skrivere
  

1300-1400

• Bogproduktionens blomstringstid. Mange prægtige, omhyggeligt udførte og rigeligt illuminerede håndskrifter bevaret
• Eksport af bøger til Norge begynder
• Store og elegante samlingshåndskrifter er bevaret fra dette tidsrum
• 1363 – Skarðsbók, der indeholder en tekst af Jónsbók-loven, skrives, kunstfærdigt illumineret
• 1380 – Norge, og dermed Island, indgår i personalunion med Danmark
• 1387-1394 Flateyjarbók (Flatøbogen), en samling af kongesagaer, skrevet på foranledning af Jón Hákonarson, der var bonde i Víðidalstunga i Vatnsdalur på det nordvestlige Island
• Vatnshyrna, en samling af islændingesagaer, ligeledes skrevet på foranledning af Jón Hákonarson
• Bogeksporten ophører i slutningen af århundredet
• Fra 1300-tallet er der bevaret overordentlig mange håndskrifter og fragmenter:
  • Kongesagaer: 46 håndskrifter og fragmenter
  • Islændingesager: 23 håndskrifter og fragmenter
  • Annaler
  • Samtidssagaer (verdslige hhv. gejstlige = legender): 13 håndskrifter og fragmenter
  • Fornaldarsagaer og riddersagaer: 14 håndskrifter og fragmenter
• De fleste af hovedhåndskrifterne af Snorri Sturlusons Edda
• I alt er omtr. 200 sagahåndskrifter og fragmenter ældre end fra 1400 bevarede, deraf er halvdelen af håndskrifterne med helgenlegender og Stjórn (omkr. 4 håndskrifter)
• Steder og mennesker, der kan sættes i forbindelse med fremstillingen af bøger og værker:
  • Bisp Lárentíus og hans skriver Einar Hafliðason (1307-1393)
  • Præsterne Jón Þórðarson og Magnús Þórhallsson, som skrev og illuminerede Flatøbogen
  • Munkaþverá og Þingeyrar – den nordlandske benediktinerskole
  • Helgafell på Vestisland
  
  

1400-1500

• 1402-1404 – Pesten raser, enorme dødstal, næsten en tredjedel af alle islændinge dør
• Nedgang i bogproduktionen i den første del af århundredet
• Materialet til og udfærdigelsen af bøger er af en noget dårligere kvalitet end i det foregående århundrede
• Bogproduktionen kommer så småt i gang efter midten af århundredet
• Flere navngivne skrivere kendes
• Indtil reformationen afskrives almindeligvis det overleverede stof – smagen eller markedesgrundlaget er i færd med at ændres
• Få kongesagahåndskrifter
• En del håndskrifter med islændingesagaer, fx Grettis saga, sagaer om lovløse og eventyrsagaer
• Flere håndskrifter med fornaldar- og riddersagaer
• Store rímur-håndskrifter er bevaret – sagaerne omsat i rímur
• Gejstlige oversættelser – fra engelsk, tysk og dansk – sikkert fra trykte bøger
• 1493 – Klostret i Skriða på Østisland grundlægges
• To Jón Þorláksson, begge skrivere, og deres håndværk

1500-1600

• Endnu flere navngivne skrivere
• Indtil reformationen afskriver man hovedsageligt det overleverede stof – smagen eller markedsgrundlaget er ændret å kongesagahåndskrifter
• En del håndskrifter med islændingesagaer, fx Grettis saga, sagaer om lovløse og eventyrsagaer
• Flere håndskrifter med fornaldar- og riddersagaer
• Store rímur-håndskrifter er bevaret – sagaerne omsat i rímur
• Gejstlige oversættelser – fra engelsk, tysk og dansk og sikkert fra trykte bøger
• Ca. 1530 – det første trykkeri kommer til landet – bisp Jón Arason får den svenske trykker, Jón Matthíasson, til at arbejde ved trykkeriet på Breiðabólstaður i Vesturhóp i det nordvestlige Island
• Papir kommer til landet i 1500tallet – et billigere materiale, der fuldstændig ændrer mulighederne for at skrive bøger
• 1550 – reformationen, islændingene bliver reformerte efter kongens befaling
• Bisp Guðbrandur Þorláksson (1542-1627) får Arngrímur lærði (den lærde) til at indgå i en polemik mod negative skriftlige udsagn om Island
• Arngrímur lærði (den lærde) Jónsson (1568-1648) præsenterer islandske oldskrifter i sine skrifter i København
• Ari Jónsson og hans to sønner, Jón og Tómas, fra Vestfjordene arbejder alle som skrivere

  
  

1600-1700

• Humanismen kommer til Island
• En afskrivningsbølge begynder på Island – der bliver fortrinsvis skrevet på papir
• Danskere og svenskere kappes om at få fat på Islandske håndskrifter
• Mange papirafskrifter er uvurderlige, da de bevarer materiale fra skindbøger, som siden er gået til grunde
• Bisp Þorlákur Skúlason (1567-1656) på Hólar og bisp Brynjólfur Sveinsson (1605-1675) i Skálholt sørgede for, at mange af skindbøgerne blev afskrevet på papir
• Mange kendte skrivere fra denne tid: Björn Jónsson på Skarðsá (1574-1655) og Jón Erlendsson i Villingaholt, præsten Ketill Jörundarson, Árni Magnússons morfar
• 1663 – Árni Magnússon fødes
• 1682 – Skibet, der sejlede fra Höfði (Skagaströnd) på Nord-vestisland går ned med en del håndskrifter. Hannes Þorleifsson, der samlede håndskrifter for den danske konge, druknede. Jón Eggertsson, der samlede for den svenske konge på samme tid, rejste noget senere og slap derfor afsted til Sverige med sin last.
• Árni Magnússon begynder at arbejde med at afskrive håndskrifter, lige efter at han har afsluttet sin universitetsuddannelse, og han begynder snart at samle håndskrifter, både i København, hvor han boede og arbejdede, og andre steder i udlandet og på Island

1700-1900

• 1702-1712 – Árni Magnússon og Páll Vídalíns jordebogsarbejde
• 1709 – Árni Magnússon gifter sig med Mette Fischer
• 1728 – Den store ildebrand i København – en del af Árni Magnússons samling brænder
• 1729 – Jón Ólafsson fra Grunnavík skriver en beretning om branden: Relatio
• 1730 – Árni Magnússon dør af sygdom d. 7. januar. Mette, hans kone, dør i september samme år. Árni og Mette indsætter Københavns Universitet som arving til Árnis samling og deres ejendele; håndskriftssamlingen flyttes til Trinitatiskirkens loft efter Árni Magnússons død
• 1861 – Árni Magnússons håndskriftssamling indlemmes i Universitetsbiblioteket
  
  

1900-i dag

• 1907 – Islændingene kræver at få udleveret samtlige islandske diplomer og håndskrifter fra Danmark, deriblandt Árni Magnússons håndskrifssamling
• 1928 – Islandske diplomer udleveres fra danske samlinger til Þjóðskjalasafn Íslands (Islands nationalarkiv), deriblandt fire håndskrifter fra Árni Magnússons samling og Árni Magnússon og Páll Vídalíns jordebog
• 1930 og 1938 – Altinget vedtager et beslutningsforslag om håndskrifterne i Danmark, og regeringen går ind i forligsforhandlinger med den danske regering. Der sker dog foreløbig intet i sagen
• 1944 – Efter grundlæggelsen af den islandske republik fremsættes islændingenes krav om håndskrifterne med større kraft
• 1947 – Den danske regering nedsætter et politisk udvalg til at drøfte sagen
• 1951 – Udvalget afleverer en rapport, men er delt i sine konklusioner. Filologen Sigurður Nordal udnævnes til Islands ambassadør i Danmark, hvilket viser den islandske regerings alvor i sagen
• 1954 – Den danske kulturminister fremsætter forslag om, at håndskrifterne deles efter emne mellem Danmark og Island. Island afviser
• 1955 – Altinget giver penge til udgivelse af håndskrifter på Island
• 1956 – Det Arnamagnæanske Institut i København grundlægges
• 1959 – Altinget nedsætter et udvalg, der skal samarbejde med regeringen i sagens videre gang
• 1961 – Man udarbejder en liste over de håndskrifter, som islændingene vil have. – Den danske og den islandske regering løser håndskriftssagen. Islændingene får to tredjedele af Árni Magnússons samling, 1666 håndskrifter og fragmenter, samt 141 fra Det Kongelige Bibliotek
• 1962 – Handritastofnun Íslands (Det islandske håndskriftinstitut) grundlægges
• 1967 – Det første spadestik til Árnagarður (bygningen, som skulle komme til at huse det senere Árni Magnússon-institut) tages
• 1969 – Håndskriftinstituttet flytter ind i den nye bygning
• 1971 – De første håndskrifter kommer til Island d. 21. april med det danske inspektionsskib, Vædderen, i vidunderligt vejr og blev modtaget af en stor menneskemængde på havnen
• 1972 – Håndskriftinstituttets navn ændres til Stofnun Árna Magnússonar (Árni Magnússon-instituttet)
• 1997 – De sidste håndskrifter ankommer til Island d. 19. juni. Dermed afsluttedes formelt udleveringen af håndskrifterne, der havde været i gang i 26 år
• 2000 – Árni Magnússon-instituttet får Melsteðs-Edda som gave d. 13. februar
• 2006 – Árni Magnússon-instituttet lægges sammen med fire andre institutter inden for islandsk-faget: Orðabók Háskólans (Islands Universitets ordbog over islandsk sprog), Íslensk málstöð (Islandsk sprogcenter), Stofnun Sigurðar Nordals (Sigurður Nordal instituttet) og Örnefnastofnun (Stednavneinstituttet). Institutterne sammenlægges under navnet Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum (Árni Magnússon-instituttet for islandske studier)
• 2009 – Árni Magnússons håndskriftsamling i København og Reykjavík optaget på UNESCOs liste over verdensarv (Memory of the World Register)