Farver

Farvesten og bindemiddel

Farver i illuminationer
Af de dekorerede skindbøger, der er bevaret på Island, er de færreste ligeså flotte som udenlandske bøger. Farver i islandske håndskrifter er i det hele taget ikke så klare som farverne i europæiske håndskrifter. Grunden til denne forskel findes muligvis i måden, islandske håndskrifter har været opbevaret på. Islandske håndskrifter er almindeligvis mørkere end de europæiske. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfra islændingene fik farverne til håndskrifterne; men det er sandsynligt, at man dels har fået dem fra plantefarve, dels fra importerede farver fra Europa, først og fremmest i form af farvesten.

Farvemidlerne blev malet til et fint pulver, der efterfølgende blev blandet op i et bindemiddel, som fx æggeblomme, æggehvide eller fiskelim, der skulle være med til at binde farverne til pergamentet. Én metode var at piske æggehvide til skum og lade den stå indtil det igen bliver flydende. Det var ingen sag at blande farven i æggehviden, og farven fæstnede godt ved pergamentet. Der var dog den hage ved det, at det var nemt at opløse farven med vand, hvorfor man muligvis har blandet dette med andre bindemidler.

Klik her for en beskrivelse af en farveblanding fra Árni Magnússon-instituttets opskriftsbog >>

Uppslag i Jónsbokens Skarðshandskrift (AM 350 fol.)

Farver i Skarðsbók af Jónsbók-loven
Den eneste undersøgelse, der har været foretaget af brugen af farver i islandske håndskrifter, blev foretaget ved University College London i 1993. Ved undersøgelsen brugte man mikroskop, så man kunne undersøge farverne i bogen, uden at man behøvede at røre den. Håndskriftet, der blev undersøgt, var Skarðsbók af Jónsbók-loven, et af de smukkeste og rigest illuminerede håndskrifter, der er bevaret. Det er skrevet omkr. 1363. Der blev fundet seks forskellige farver i håndskriftets illuminationer, den røde farve vermilion, gul orpiment, rødgul realgar, rødt okker, blåt azurite og benhvid.

Andre farver, navnlig grønblå og blålige farver, blev ikke undersøgt grundigt, men synes at være en blanding af verdigris, der udvindes af spanskgrøn, og en mørkegrøn farve, der kunne være en blanding af verdigris og grønjord. Hovedresultatet af undersøgelsen var, at råmaterialerne til de farver, man med sikkerhed kunne bestemme i illuminationerne i Skarðsbók, ikke fandtes i den islandske natur. I stedet var der tale om importerede farver, samme slags, som der blev benyttet andre steder i Europa.

Den grønne farve har ædt sig igennem pergamentet på en side i Svalbarðsbók (AM 343 fol).

Farveblanding
Der var forskellige ting, man skulle tænke på, når man blandede farver. I grøn farve kunne man fx kun bruge bestemte bindemidler, hvilket man muligvis ikke har været opmærksom på i eksemplet her ved siden af. Det kunne også forekomme, at farven trængte for langt ind i pergamentet, ligefrem så langt, at farven gik hele vejen igennem bladet. Billederne her nedenfor viser begge sider af samme blad, sammenstillede som et spejlbillede. Man kan tydeligt se, hvorledes en linje i et ornamenteret bogstav, går igennem siden.

Helsidesillumination på en side i Bibeloversættelsen Stjórn (AM 227 fol)	Bagsiden af samme blad i Stjórn-håndskriftet AM 227 fol