Bagsiden

Billede af en side i Stjórn-håndskriftet AM 227 fol. Værkets navn mener man henviser til, at Gud regerer (isl. stjórna) verden. Håndskriftet indeholder fortællinger fra Det gamle Testamente samt forklaringer og fortolkninger. På denne side kan man se farverne fra billedinitialen fra den anden side af bladet. Tydeligst fremtræder den del af grenen, som er i den nederste margin; derudover kan man se tydelige spor efter to af mændenes trøjer. Denne side er en smule lysere end den anden side, og man kan i det hele tydeligt se markering for linjer, margin og spalter.