Vil du vide mere om den nordlandske benediktinerskole
Bergur Sokkason, der var abbed i klostret i Munkaþverá (d. 1350), skrev Nikulás saga erkibiskups og Mikaels saga höfuðengils; han er også blevet tilegnet flere andre værker, fx islandske bispesagaer og originale riddersagaer. Munken (og bispesønnen) Árni Lárentíusson på Þingeyrar (d. efter 1337) tilegnes oversættelsen af Dunstanus saga og muligvis en af redaktionerne af Jóns saga helga Ögmundarssonar. Arngrímur Brandsson (d. 1361), der var præst i Oddi og senere abbed på Þingeyrar, digtede drapen om Hólabispen Guðmundur den gode (d. 1237) og skrev også D-redaktionen af sagaen om ham, den ene af de fire sagaer, der skulle bevise, at han var hellig. Tre af disse redaktioner er bevaret i håndskrifter fra 1300tallet, C-redaktionen derimod kun i papirafskrifter fra 1600tallet.

Brandur, Árni og Arngrímur var elever af Jón Halldórsson, der var biskop i Skálholt (d. 1339), eller Lárentíus Kálfsson, der var biskop på Hólar (d. 1331). De to var samtidig biskoper på hver deres bispesæde. Jón Halldórsson var norsk, muligvis var hans mor islandsk, og han voksede op i dominikaner-klostret i Bergen. Han var allerede som ung kommet til klostret og studerede teologi i Paris og kirkeret i Bologna i Italien, før han blev viet til Skálholt 1322. Man tilegner Jón Halldórsson Klári saga, der er en oversat riddersaga efter et latinsk digt, som han efter sigende fandt i Frankrig. Klári saga regnes blandt de ældste sagaer om søgen efter brud og har et budskab om hvorledes ‘kvinder bør opføre sig’ og er skrevet som et kristent eksemplum.Det er endvidere sandsynligt, at Jón Halldórsson har bidraget med oversættelse eller skrivning af sådanne ‘eventyr’ eller eksemplum’er, som man begynder at samle sammen i håndskrifter i det 14. århundrede.

Vil du vide mere om Stjórn og håndskrifter af dette værk
Stjórn er en sammenskrivning af tre oversættelser af nogle af bøgerne i Det Gamle Testamente sammen med nogle teologiske forklaringer, og det kan dateres til det 13. og 14. århundrede. Navnet Stjórn optræder første gang i det 16. århundrede, men det er ikke udelukket, at navnet kan være ældre; betydningen er usikker, men det henviser muligvis til Guds ‘styrelse’ af verden. Teksten i Stjórn omfatter tekst fra 1. Mosebog til slutningen af Kongebøgerne og forklaringerne er navnlig taget fra de to lærde værker, Historia scholastica af Petrus Comestor (d. 1179) og Speculum historiale af Vincent fra Beauvais (d. 1264).

Tre 1300talshåndskrifter af Stjórn er bevaret: AM 226 fol, AM 227 fol og AM 228 fol – alle prægtige håndskrifter, men dog med lakuner af forskellig udstrækning. Desuden findes nogle fragmenter i AM 229 I–III fol:

Vil du vide mere om fortalen til Flatøbogen?

Smelltu á myndina
Af fortalen i Flatøbogen (GKS 1005 fol) fremgår det, på hvis opdrag bogen er skrevet og hvem der skrev den og illuminerede den. Det er overordentlig sjældent, at der i et islandsk pergamenthåndskrift gives så mange oplysninger om bogens tilblivelse.

Af fortalen til Flatøbogen fremgår det, hvorledes bogen blev lavet og hvem der skrev den samt hvem der illuminerede den. Det er meget sjældent, at man får den slags oplysninger i islandske håndskrifter. Inde i bogen står der, at den er skrevet i 1387, men en annal, som findes i håndskriftet, når frem til 1394. Der er gjort meget ud af Flatøbogen og den er et godt eksempel på nogle islændinges store rigdom i det 14. århundrede, som også omfattede bøger på denne tid. Flatøbogen kunne meget vel være en konge værdig.

Det var to præster, Jón Þórðarson og Magnús Þórhallsson, der skrev bogen, af hvem den sidste stod for alle illuminationerne. Jón Þórðarson skrev sagaerne om Eirek víðförli, Olav Tryggvason og Olav Haraldsson den hellige. Magnús Þórhallsson skrev resten af bogen, bl.a. sagaerne om kongerne Sverrir Sigurðarson, Hákon Hákonarson den gamle og Magnús lovforbedrer, nogle totter og annalen, der går helt frem til hans samtid. Han illuminerede ligeledes hele bogen og skrev de røde overskrifter. Man har genfundet Magnús Þórhallssons hånd i flere håndskrifter og fragmenter, hvilket viser, at han har arbejdet med bogproduktion. Præsterne har udført et enestående stykke arbejde, Flatøbogen er smukt illumineret og skrevet.

Þorleifur Björnsson, hofmarskal på Reykhólar (d. 1486) lod 23 blade indsætte i bogen i 1400tallet, indeholdende sagaerne om Magnús den gode og Harald hårdråde og totter, som knytter sig til deres historie. Þorleifur Björnsson har sikkert ejet flere bøger. I den islandske lægebog (MS Royal Irish Academy 23 D 43) i Dublin kan man fx læse: Her begynder Þorleifur Björnssons lægebog. Lægebogen indeholder lægeråd, farmakologi, trylleformler og madopskrifter, og den synes at være mere omfattende end andre af de i Norden bevarede lægebøger fra middelalderen.

Fortale til Flatøbogen
Denne bog ejer Jón Hákonarson. Først findes heri et digt, dernæst om hvorledes Norge blev bebygget, og så om Eirek viðförli efterfulgt af fortællingen om Kong Olav Tryggvason med alle de totter, der hører til den. Dette efterfølges af sagaen om Kong Olav Haraldsson den hellige med de totter, som hører til den saga, samt sagaerne om Orknøjarlerne. Derpå følger Sverris saga. Efter den kommer Hákon den gamles saga sammen med sagaen om Kong Magnús, hans søn. Så følger totten om Einar Sokkason fra Grønland. Derefter fortælles om Helgi og Úlfur den onde. Endelig følger en annal, der begynder med verdens skabelse og når lige til vore dage. Af dette har præsten Jón Þórðarson skrevet om Eirek víðförli og begge Olavssagaerne og præsten Magnús Þorhallsson har skrevet alt andet, som opregnet ovenfor, ligesom han også har illumineret bogen. Må Gud og jomfru Maria glæde dem som skrev bogen og ham, som nævnes først.