Lærdomssmule om den islandske og norske homiliebog
Ud over fragmenterne med homilier fra den ældste tid, er der bevaret prædikener og forklaringer til gudstjenesten i to gamle homiliebøger. Den ene, AM 619 4to, er norsk og er fra 1200–1225, den anden er islandsk og er dateret til omkring 1200 og opbevares nu i Stockholm under katalognummeret Perg. 15 4to. De er opbygget forskelligt. Den norske følger kirkeåret, den islandske synes snarere at være en slags håndbog for præsten eller biskoppen. De to homiliebøger er overordentlig velskrevne, og de er et eksempel på, hvordan nordiske lærde først tilpassede udenlandske ord og idéer til deres eget sprog.

Den islandske homiliebog er blandt de ældste (mere eller mindre hele) bøger, der er bevaret. Det er ikke meget, man ved om håndskriftets historie før 1682–1683, da svenskernes repræsentant på Island, Jón Eggertsson fra Akrar i Skagafjörður på Nordisland, købte det og tog det med sig til Sverige.

Lærdomssmule om munken Gunnlaugurs latinske skrifter og oversættelser

Kongesagaer og bispesagaer fra Þingeyrar-klostret
Omkring århundredskiftet 1200 havde Þingeyrar-klostret flere gode skribenter: Abbed Karl Jónsson, der nedskrev kong Sverrir Sigurðarsons (1151–1202) historie og munkene Oddur Snorrason og Gunnlaugur Leifsson. De to sidste skrev værker om kong Olav Tryggvason (d. 1000) – der kristnede Norge og de vestnordiske bebyggelser i Atlanterhavet – på latin. Begge værker er tabt, idet dog Oddur Snorrasons skrift findes i islandsk oversættelse. Snorri Sturluson benyttede begge værker ved sit arbejde med Heimskringla, og således er dele af dette værk de eneste vidnesbyrd, vi har om Gunnlaugurs latinske tekst.

Man regner desuden med, at munken Gunnlaugur (d. 1218/1219) har skrevet flere værker, enten oprindelig skrevet på latin eller oversat fra dette sprog. Han skrev Hólabiskoppen, Jón Ögmundarsons historie på latin, som er bevaret i islandsk oversættelse, og han oversatte nogle af Skálholtsbiskoppen, den hellige Þorlákurs jærtegn til latin. Gunnlaugur skrev også om kirkefaderen Ambrosius, og Ambrósíus saga er formentlig en islandsk oversættelse af hans vita, Vita sancti Ambrosii. Derudover er Gunnlaugur oversætter af Merlínusspá (’Merlins spådomme’), der består af 171 vers og er en oversættelse af Prophetiæ Merlini af Geffrey af Monmouth. Digtet viser, at Gunnlaugur ligeledes var godt inde i den gamle digtekunst og findes bevaret i Hauksbók fra 1302–1310.