Papirafskrifter af Ari den Frodes Islændingebog
Jón Erlendssons afskrift af Islændingebogen
Ari den Frodes Islændingebog og en redaktion af Landnamsbogen findes kun i papirafskrifter, som biskop Brynjólfur Sveinsson i Skálholt lod udføre; de pergamenthåndskrifter, som man skrev af efter, er siden gået tabt. Skriveren, præsten Jón Erlendsson fra Villingaholt, forsøgte at følge sine forlæg nøjagtigt; han forsøgte endda at efterligne sine forlægs skrift, fremfor at benytte den skrift, der ellers var almindelig på hans tid. Han lavede bl.a. to afskrifter af Islændingebogen og af disse synes den, der har katalognummeret AM 113 b fol, at være bedst. På billedet kan man se en afskrift med Jón Erlendssons hånd og flere andre afskrifter af Islændingebogen, alle sammen under katalognummeret AM 113 fol, adskilt med bogstaverne a–k. Der findes bevaret flere 1600talsafskrifter af Islændingebogen, der overvejende er afskrevet efter Jón Erlendssons afskrifter.