En melsigte lavet af en dobbeltside fra Physiologus

Den anden side af det samme blad af Physiologus i AM 673 a I 4to. I venstre side er der billeder af forskellige folkegrupper, der fx er beskrevet i håndskriftet Hauksbók (AM 371 4to) fra første halvdel af det 14. århundrede. Til højre er der to tekststykker, der fortæller om to fuglearter:


Fönix markar drottin vorn í eðli sínu því er hann brennir sig og lífgar. Svo tók Jesús Kristur sjálfráði písl á líkama sinn og reis upp á þriðja degi og fékk öllu fullsælu. Því kemur Fönix með ári þá er hann deyr sig og lífgar.
(Fønix betegner vor Herre ved den egenskab at den opbrænder sig selv og kommer til live igen. Således modtog Jesus Kristus frivilligt pinsel på sit legeme og opstod på den tredje dag og gav alle lyksalighed; derfor kommer fønix med frugtbarhed når den dør og genopliver sig selv.)

Foglar þeir er fjaðrar reyta af frændum sínum og brenna þær til þess að bera ösku á augu þeim, til þess að þá séu þeir skyggnri og að öðru fróvari, en þeir jarteina í því þá menn er vilja duga frændum sínum af erfiði sínu svo sem mega í heimi hér.
(De fugle der plukker fjerene af deres slægtninge og brænder dem (dvs. fjerene) for at komme asken i øjnene på dem for at de skal blive mere skarpsynede og i andre henseender raskere, de betegner derved de mennesker der vil anstrenge sig for at hjælpe deres slægtninge så godt de kan i denne verden.

Kilde: Louis-Jensen, Jonna. 1984. Faksimile af de islandske Physiologus-fragmenter. I Jens Vellev (red.): Romanske Stenarbejder 2. Højbjerg: Forlaget hikuin. S. 25.)