Landnámabók i håndskriftet Hauksbók

Genealogi: I skriftlige kilder som fx Landnámabók, islændingesagaer eller samtidssagaer, opregnes møjsommeligt lange genealogier. En stor skat af oplysninger om de forskellige slægter har været udbredt i landet, en viden, der nåede helt tilbage til før landnammet, omend den ikke findes bevaret i særligt optegnede genealogier. Slægtskabet mellem folk var et samfundsmæssigt spørgsmål, bl.a. i forbindelse med hævn- og forsørgelsespligt, i spørgsmål om hvorvidt et ægteskab var lovligt, og i forbindelse med arv, ejendomsforhold og ret til høje embeder. Landnámabók findes bevaret i fem redaktioner, tre gamle og to yngre fra det 17. århundrede. Billedet viser den ældste, bevarede tekst af Landnámabók i Hauksbók (AM 371 4to) fra begyndelsen af 1300tallet.