En hel side i Stjórn (AM 227 fol)

En af syv smukke billedinitialer i et håndskrift af Stjórn (AM 227 fol). Værkets navn mener man henviser til, at Gud regerer (isl. stjórna) verden. Håndskriftet indeholder fortællinger fra Det gamle Testamente samt forklaringer og fortolkninger. Billedinitialen er et A. Inde i det sidder kong Salomon i højsædet og på bladene, der vokser ud af bogstavet, står en mand med et bæger i hænderne. Der går en gren ned fra bogstavet, som bøjer sig ind på sidens nederste margin. Midt på grenen står der en mand, som fremviser sin kunst, og nederst er der en bueskytte, der retter sin pil mod en fugl. Farverne på grenen, bueskyttens trøje og manden med bægeret kan tydeligt ses på bladets bagside.