Ufuldendt initial i Stjórn-hċndskriftet AM 227 fol

Kunstneren har ikke haft mulighed for at fuldende udsmykningen af denne initial i Stjórn-håndskriftet AM 227 fol. Han har tegnet omridset af bogstavet, ornamenter og fabeldyr, men har ikke farvelagt det som ellers i håndskriftet. Derimod er han begyndt at optrække omridset med vinrød farve, som man kan se på fabeldyrene, de tre fugle og grenen med blade under den nederste fugl.